Om det at tegne…

Det starter i barndommen med den første streg.

Det, man er bedst til, det udvikler man!

Jeg tegnede på tavlen i frikvartererne. I timerne måtte vi tegne, hvad vi havde lyst til. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg første gang blev opmærksom på de 3 dimensioner. Det var et besøg hos en kammerat, der kunne tegne en bil tredimensionelt.

Lige efter krigen tegnede jeg luftkrig mellem englænderne og tyskerne.

Jeg tegnede motorløb. Især når motorcyklerne kurede rundt i svinget – det gav en forståelse for iagttagelse af et emne i bevægelse.

Jeg tegnede på væggen i stalden hos mine forældre.

Jeg tegnede med tjære på ensilage-beholderen, inden den blev tjæret helt over.

Jeg tegnede i fritiden under militærtjenesten, illustrerede satiriske blade, tegnede den lille oversergent, kendt som ”den overskårne” – og jeg tegnede i festsalen til fastelavnsfest.

Jeg var god til gymnastik og derfor god til at fornemme, hvordan kroppen bevæger sig, og hvor kroppen er i rummet.

Da jeg var med Ollerup Gymnastikhøjskoles elitehold i Tyrkiet, tegnede jeg ”sekseren” på plint på togets sider, mens vi rumlede gennem det krigshærgede Tyskland. Der var motiver alle vegne.

Croquis – hurtig tegning af det nøgne menneske – kom ind i min verden, da vores lærerinde i tegning, som var et valgfag i militærtiden, inviterede mig til at tegne på et hold, hvor hun underviste. Det var første gang, jeg tegnede efter nøgenmodel.

Senere blev det maleren Kaj Kylborg på Det Fynske Kunstakademi, som blev en øjenåbner for mig med hensyn til at se. Hos ham tegnede jeg både klassiske gipsfigurer, de hurtige croquistegninger – ofte på kun 1-2 minutter – og modeltegninger, som er længere studier af en model i den samme stilling.

Jeg fortsatte med croquistegning på Kunstakademiet i København samtidig med modellering efter levende model.

Hos professor Gottfred Eickhoff blev det en billedhuggers opfattelse af det at tegne jeg fik med. Eickhoff sagde engang med et glimt i øjet:

En lille dreng, der var god til at tegne, blev spurgt, hvordan han bar sig ad. – Det er let nok, sagde drengen. – Jeg forestiller mig bare, hvad jeg vil tegne, og så slår jeg en streg udenom….

Efter akademi-tiden tegnede jeg bl.a. på Grafisk Værksted i Odense og senere igen i mit eget atelier, hvor vi samledes nogle stykker for at tegne efter model.

Tegning har hele mit liv været en måde at udtrykke mig på. Stregerne er en omsætning af indtryk og fantasi. Blyant og blok er altid med.

Tegning har både været naturligt og grundlæggende for mit arbejde som billedhugger, hvor menneskefiguren og kroppen har været mit motiv både som naturalist og i mine mere ekspressive eller surrealistiske arbejder med den anonyme, runde figur.

Med denne bog vil jeg gerne fastholde et indtryk af den hurtige streg.