Mindeord om Keld Moseholm 


Humoren blev hans virkemiddel

Ved Keld Moseholms pludselige død skrev flere mindeord, blandt andre Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung, der fremhævede, at humoren blev hans virkemiddel . - Populær havde Keld Moseholm længe været, især på grund af hans mere finurlige skulpturer af ’mandstumlinger’. Det var hans eget ord for disse lune skildringer af situationer, som han begyndte at lave flere af i slutningen af 1970’erne. I disse skulpturer, ofte af bronze, kunne man se små korporlige mænd gøre sig, bevæge sig, snuble eller bare komme galt af sted. Dermed kaldte de på smilet, hvad ikke meget af efterkrigstidens danske billedhuggerkunst ellers gjorde.


Læs hele nekrologen her 


Må ikke forveksles med letbenethed

Rasmus Nielsen, der udgiver Altinget, skriver bl.a: Billedhugger Keld Moseholm kendes for uendelige, skulpturelle varianter i bronze af sine små, tykke mænd, han brugte som billede på alle sider i os mennesker. De blev set kravle ind og ud og op og ned. Der er ofte masser af fortælleglæde og humor i Keld Moseholms værker, men det må ikke forveksles med letbenethed. Værkerne bærer præg af rummeligt overblik.



Læs hele nekrologen her 


I fuldt vigør helt til sin død

De fynske medier hæftede sig bl.a. ved, at alderen til trods var Keld Moseholm i fuldt vigør helt til sin død. - Han har netop færdiggjort en stor skulptur i sin sædvanlige arbejdsform: Han arbejdede dagen igennem og vågnede op om natten, med en ny idé eller med lyst til lige at sikre sig, at skulpturen holdt – og så måtte han op og ud i værkstedet og tjekke, før han kunne gå i seng igen, hedder det bl.a. 


Læs hele nekrologen her 


Ydmygt menneske og stor kunstner   

Erik Lauritzen fra Brande skriver bl.a. i Brandebladet: Med Keld Moseholms død har vi sagt farvel til et ydmygt menneske og en stor kunstner, der med sin kunst både kunne more og sætte fokus på situationer, hvor mennesker var kommet i klemme.


Byporte blev et evighedsarbejde

I Sjællandske Medier beskriver Mille Holst, hvordan byportene i Vordinborg bev et evighedsarbejde: De blev påkørt flere gange, og hver gang måtte Keld have dem hjem og reparere dem. Een gang gik det så galt, at en af skulpturerne måtte genstøbes. - Nu kommer han ikke længere til at reparere sin byporte eller opleve at de bliver vandaliseret af uopmærksomme bilister. Selv sagde han, da han stillede dem på plads efter renoveringen i 2018:  – Jeg håber, de får lov at stå længe nu.


Se hele Mille Nielsens artikel her


Filosoffen: Skulpturel eksistensanalyse

Niels Thomassen, forfatter og filosof, har skrevet mindeord i Fyns Stiftstidende og i Politiken, og han skriver bl.a.: Keld Moseholms værker med mandslingerne er et enestående univers af skulpturel eksistensanalyse.
...
Keld Moseholms livsværk beriger ved, at det med en dyb kærlighed til livet tager del i den strid mellem det skønne og det hæslige, det sande og falske, det gode og det onde, som er fundamental i alt menneskeliv
...
Som H. C. Andersen og Carl Nielsen er Keld Moseholm en fynsk klassiker.


Se mindeordene her


Man kan godt grine, men en alvor skinner igennem 

I Kunstavisen skriver skribent, cand.mag. Jens Rolighed bl.a.: Han var en sand mester i at skildre naturalistiske menneskekroppe, som også hans mange croquistegninger vidner om. Men det, som blev et helt afgørende punkt i hans kunstneriske skaben, var hans historiefortællinger med små, tykke personer. Man kan godt grine af de klumpede figurer, men samtidig skinner en alvor igennem, som man ret nemt kan identificere sig med.


Played an integral role

David Handley, direktør for organisationen bag Sculpture by the Sea, Bondi, skriver bl.a. i sine mindeord:
In this the year of the 25th Sculpture by the Sea, Bondi it goes without saying that Keld has played an integral role in the development and growth of the exhibition as one of the first notable international artists to visit on the Bondi to Tamarama coastal walk, and who returned time and again.



Read more 

Share by: