Udstilling · Sommer 2024
Keld Moseholms
Atelier og Have
I sommeren 2024 åbnede Keld Moseholms atelier og have for første gang sine døre for publikum. Gennem sommermånederne kunne gæsterne møde skulpturer og tegninger i de omgivelser, hvor de blev til.
Moseholm erhvervede den gamle skole i Bjerne i 1998 og istandsatte og udvidede ejendommen med en skulpturhave i årene derefter — og efterlod både et omfattende værk og et unikt indblik i en kunstnerisk karriere.
Om udstillingen
Keld Moseholm arbejdede hele sit liv i to tilsyneladende modsatrettede spor. Han er mest kendt for de små tykke mænd og kvinder, der kravler, kæmper og balancerer i deres egne små verdener. En mindre kendt side af hans arbejde er de ofte større klassiske skulpturer. Denne udstilling viser begge sider af kunstneren.
De små tykke figurer viser én side af Keld Moseholm, nemlig hans humor og enestående evne til at vise et prægnant øjeblik i skulpturel form. Disse mikro-kosmosser viser mennesket – særligt magtmennesket – som en lille kugle i et større spil.
De naturalistiske skulpturer viser Keld Moseholms evne til at skildre menneskekroppen i idealiseret og derfor tidløs form. Det er især kvindekroppen bygget op efter levende model.
De karikerede små figurer og de større klassiske skulpturer kræver derfor, at man kan acceptere to sandheder om mennesket – at vi på én og samme tid er store og uendeligt små. Det er dette paradoks, som Keld Moseholm giver form.
— Theis Vallø Madsen, kunsthistoriker
Udvalgte billeder
Fra atelieret og haven
Nyhedsbrev
Få besked om kommende udstillinger og åbninger i atelieret og haven.