Spejlinger

Udstillingen Spejlinger viser Keld Moseholms mangeårige interesse for skulpturernes evne til at spejle beskueren — både i bogstavelig og billedlig forstand. I bogstavelig forstand brugte Keld Moseholm ofte spejle og spejlvirkninger som et centralt element i sine skulpturer med de karakteristiske runde figurer, også kaldet små tykke mænd. Halve og hele figurer bliver spejlet i blanke flader, så skulpturen trækker omgivelserne ind i værket — inklusive den, der ser skulpturen.

Skulpturerne skildrer ofte disse figurer i absurde eller udfordrende situationer — de gynger, balancerer på kanter eller falder ned. Vi kan se vores eksistens og egne kampe afspejlet i de tykke mænd og kvinders fysiske udfoldelser.

Den tyske sociolog Hartmut Rosa har brugt begrebet »resonans« om den spejling og genspejling, der sker, når vi er sammen med andre mennesker, i naturen eller ser kunst. Han brugte første gang begrebet i en kritik af samfundets stadig større hastighed. I modsætning til det, Rosa har beskrevet som »accelerationssamfundet«, finder vi de små lommer af resonans, hvor vi fornemmer en form for kontakt og vekselvirkning med vores omverden.

Keld Moseholms skulpturer kan også ses som resonansfigurer. De små runde figurer pukler derudaf, nogle faretruende nær katastrofen, og nogle af figurerne kunne ligne vrangbilleder af det moderne menneske, der ikke længere tænker over, hvad vedkommende laver. Flere af skulpturerne er derfor et spejl af førnævnte accelerationssamfund og vores evige kamp for at effektivisere. Her kan vi se absurditeten i vores bestræbelser som en moderne Sisyfos, der er tvunget til at rulle stenen op ad bjerget hver eneste dag. Men Keld Moseholms skulpturer er også resonansfigurer i den forstand, at de fastfryser bevægelse. De er skulpturelle øjeblikke, hvor accelerationen netop er bremset. Det er her, i de små opbremsninger, at vi kan resonere med vores omverden og forhåbentlig indgå i mere meningsfulde forbindelser med den. Det er opbremsningen, der gør det muligt at se os selv og hinanden.

Spejlinger fremhæver også Moseholms arbejdsproces, fra de første skitser til de færdige bronzeskulpturer, og viser, hvordan hans værker udvikler sig fra idé til den hårde bronze. Vi håber, at denne præsentation af kunstnerens metode forstærker forståelsen af Keld Moseholms humor som en alvorlig sag. Spejlinger er derfor en invitation til at se sig selv og omgivelserne på en ny måde, og til at give plads til de forbindelser, der kan opstå, når kunst og menneske mødes.

— Theis Vallø Madsen, kunsthistoriker